engelsk

Elsker du at læse? Tjek. Elsker du også at blive præsenteret for vilde forfattere, som du ikke kendte i forvejen – og som ikke ligner de danske? Tjek.

Råber du YEEEES, når jeg fortæller dig, at du kan få det hele?

Skriger du NEEEEEJ, hvis jeg siger, at du skal læse dem på engelsk?

Det er der ingen grund til.

Oprindeligt læste jeg en masse bøger på engelsk i min studietid, men holdt op, da jeg i de efterfølgende år fik meget travlt på mit job.

Sådan kom jeg i gang

I sommer genoptog jeg læsningen på engelsk. Faktisk var jeg pænt træt af det, men der var en bestemt bog af Fiona Barton, som jeg bare ikke kunne vente på blev oversat til dansk.

Så den kom med hjem.

Læsningen rigtig godt. Jeg fik lidt optur over udsigten til, at kunne låne masser af de populære bøger, inden de blev oversat til dansk. Det var min oprindelige motivation.

I dag går jeg hovedsageligt efter de bøger, som de engelske bloggere anbefaler. Det er ikke altid, at de bliver indkøbt af mit bibliotek. Nogle kan jeg kun finde som e-bøger – og andre gange er jeg heldig, at der er investeret i et eksemplar.

Biblioteket oplever større efterspørgsel

På mit bibliotek oplever de en stigende efterspørgsel i ønsket om at låne engelske bøger. De forklarer det selv med, at en rigtig bred gruppe har vænnet sig til at høre masser af podcasts og se youtube-klip på engelsk.

Jeg har 3 anbefalinger til dig, som du kunne starte med.

  1. Miracle Creek af Angie Kim

  2. A Madness of Sunshine af Nalini Singh

  3. The Need af Helen Phillips

Har jeg fået dig overtalt? Du kunne jo snuppe en biblioteksbog med hjem næste gang. Bladre lidt i den og se om ikke, den frister?

Læs min anbefaling af Helen Phillips’ The Need
Læs min anbefaling af Angie Kims Miracle Creek

Læs lidt om hvorfor det er supergodt for dig at læse lidt hver dag.