graven

‘Jagten på en morder: En dagbog fra graven’ ligger på DR og er baseret på virkelige hændelser. Udsendelsen fokuserer på en mærkværdig sag fra 2015, hvor den pensionerede lærer og forfatter Peter Farquhar kom i kløerne på den forkerte.

Du kan se dokumentaren hér (tryk på linket)

I første omgang blev Peters død ikke opfattet som andet end en alkoholforgiftning, men da hans nabo, Ann Moore-Martin, døde 18 måneder senere og efterlod sig en ung kæreste ved navn Benjamin Field, begyndte politiets advarselslamper at blinke.

Den unge mand havde nemlig også haft et forhold til den afdøde forfatter – og han skulle arve dem begge.

Benjamin Field, der var i lære som præst, havde efter eget udsagn først forelsket sig i den 69-årige Peter og dernæst i den 83-årige Ann Moore-Martin. Eller i hvert faldet ladet dem tro, at han gengældte deres følelser.

Med politiet på arbejde

Dokumentaren følger politiets arbejde, mens de forsøger at skaffe beviser nok til at kunne anholde og sigte Field for at have været involveret i Peter og Anns død.

Den pensionerede lærer var elsket af sine venner og familie – afholdt blandt sine tidligere elever på skoler og universiteter. Han var i fin form og ved godt helbred, men han var ensom – og mødet med den unge bejler fejede fuldstændigt benene væk under ham.

Da Peter begyndt at blive glemsom og forvirret, var Ben hans faste støtte. Da Peter døde, efterlod han sit hus til sin unge kæreste. En forståelig handling, eftersom Peter aldrig havde fået børn.

Nødt til at grave Peters lig op

Dokumentaren følger drabsafdelingen hos Thames Valley Police på nært hold. Vi er med, når efterforskerne afhører Peter bror, hans venner og selvfølgelig Ben.

Politiet blev nødt til at grave Peters lig op for at undersøge, om der var rester af stoffer i blandt andet hans hår. Peters udførlige dagbøger viste sig også som et særdeles afslørende redskab i jagten på at øge bevisbyrden mod Ben.

Ifølge The Guardian tilstod Fields at have forgiftet, forvirret og bedraget Farquhar for at få fat i hans arv. Han tilstod også at have manipuleret Moore-Martin. Men han nægtede at have noget med deres død at gøre.

Ben Field fik en livstidsdom og skal afsone mindst 36 år bag tremmer.

Peter Farquhar nåede at udgive tre romaner; Between Boy and Man, A Bitter Heart og A Wide Wide Sea – sidstnævnte var dedikeret til Ben.

Jeg vil gerne anbefale dig en anden medrivende DR-dokumentar; Fru Stæhr og babyliget på loftet er virkelig tiden værd. Der er Dirty John på Netflix og The Preppy Murder på DR bestemt også.

Rigtig god fornøjelse!