deudstødte

Elly Griffiths beviser endnu en gang, at hun mestrer feelgood-krimigenren, til perfektionisme. Akkurat som vi kender det fra tv-serien Barnaby.

Gad vide hvad der ville ske, hvis man lavede et afsnit af Barnaby, hvor Ruth Galloway havde en rolle? Kunne det ikke være skægt?

Der er ikke meget blod og kæder over Griffiths fortællinger. Det er heller ikke dét jeg som læser efterspørger.

Godt nok er jeg da interesseret i handlingen – men egentlig mest, fordi den giver mig adgang til at finde ud af mere om Cathbad og Judy, Ruth og Nelson (selvom han er begyndt at gå mig lidt på nerverne) – og den romantik, der på magisk vis altid sniger sig ind i Ruths privatliv.

I De Udstødte finder Ruth skellettet af en sagnomspunden englemagerske, Moder Krog, og da et tv-hold vil lave en udsendelse om fundet, får Ruth en rolle i produktionen.Da et barn bliver kidnappet lander sagen hos kriminalinspektør Nelson – og så går den vilde jagt.

Tv-holdet trækker på hjælp fra den amerikanske historiker, Frank Hunter. Det ligger næsten i kortene, at Ruth og Frank falder for hinanden. Ruth har faktisk haft en bejler i hver af bøgerne. Så det var forventet.

Denne anmeldelse har ikke meget kød på sig. Jeg er påvirket af nyhedsflowet og frygten for Corona. Det var dejligt at læse bogen, men tankerne gik også meget på vandring undervejs. Det var ikke Elly Griffiths skyld.

De Udstødte får 4 ud af 6 stjerner for sit rolige tempo, historie og evne til at nedbringe niveauet af kortisol.

Vil du læse mine andre anmelder af Elly Griffiths bøger, så finder du Døden på Museet og Det Tavse Vidne her.