dettavsevidne

Hvis Elly Griffith kunne havde givet Ruth Galloway en titelsang, burde det være ‘Cool Kids’ af Echosmith. Det er i hvert fald den tekst, der suser gennem mit hoved, hver gang jeg tænker på den trinde arkæolog ude i saltmarksen og i denne bog: Det tavse Vidne.

For ligesom i Echosmiths sang, tror jeg egentlig også, at Ruth Galloway drømmer om at passe ind. Hun kan bare ikke finde ud af hvordan. Det er svært, når man føler sig – alting. Forkert, for klog, for tyk, for meget, for utilstrækkelig.

Lige siden den første bog om Ruth Galloway landede foran mig, har jeg haft en enorm sympati for hende. Måske fordi vi minder meget om hinanden. Behovet for ensomhed i en ret så uforståelig grad og længslen efter at dykke ned i fortiden. Vi falder for de skæve eksistenser og er alene med vores børn. Jo, Galloway vækker genklang, akkurat som en 80’er-sang, man kan udenad ti år efter man sidst har hørt den.

Galloway on tour til Nelsons enemærker

I Det Tavse Vidne modtager Ruth et brev fra sin studiekammerat Dan Golding, der afslører, at han har gjort et kæmpe historisk fund – og føler sig ret bange! Da Ruth kort efter erfarer, at Dan er brændt inde i sit hus, tager hun imod en invitation fra Pendle University om at komme til Blackpool for at se nærmere på hans opdagelser.

Med sig på turen har hun vennen og druiden Cathbath og datteren Kate. Skæbnen vil naturligvis, at Nelson også er taget til Blackpool sammen med hustruen Michelle.

Al magt til Cathbath

Cathbath får vitterligt lov til at udfolde sig i Det Tavse Vidne. Jeg har fået et svagt punkt for ham – og tænkte undervejs i min læsning over, hvordan han har udviklet sig som karakter. I det første bind var han en halvkriminel og irriterende persona, der irriterrede Ruth en smule. Derfor er det dejligt, at Griffiths har valgt at lade os få mange flere facetter af ham i denne bog.

Undervejs i handlingen opdager Galloway at der er noget muggent ved de knogler, som Dan Golding påstod, kunne være Kong Arthurs jordiske rester. Det der føltes så rigtigt, er nu så forkert. Og pludselig melder en gruppe af nynazistister sig på banen.

Hvad er op og ned? Ruth har mest af alt lyst til at tage Kate under armen, stikke halen mellem benene og vende hjem til huset i Saltmarksen og katten Flint. Alt imens udvikler Nelson endnu stærkere faderfølelser for sin Katie

Læs dét og meget mere i Det Tavse Vidne. Bogen får 5 ud af 6 stjerner herfra.

Psst … Læs hvad jeg syntes om Ruth Galloway i ‘Døden på Museet’ her.