cats

Hvis internettet havde en Emma Gad, ville den første og vigtigste regel være: “Mishandling af katte … det gør du bare ikke!” Don’t fuck with Cats!

Netflix-serien Don’t Fuck With Cats er i 3 afsnit og viser, hvad der sker, når katte-elskere koloniserer sig på tværs af nationer for at jage en morder.

Historien om Luka Magnotta og det mord han begik, var måske aldrig blevet opklaret, hvis det ikke var for internetdetektiverne John Green og Deanna Thompson. De kendte ikke hinanden i forvejen.

Green boede i L.A og morede sig i sin fritid med at afsløre online trolls. Mens Thompson boede i Las Vegas, hvor hun arbejdede med IT-sikkerhed på et casino.

Green og Tompson kom i kontakt med hinanden, da de så den samme virale video af en mand, der dræber to kattekillinger. Fyldt med væmmelse og raseri, meldte de sig begge ind i en Facebook-gruppe, der var dedikeret til at afsløre kattemishandlerens identitet.

Gik fra dyr til mennesker

Det skulle vise sig at blive en jagt, der strakte sig fra USA til Berlin – og hvor Thompson og Green konstant var to skridt foran politiet – og hvor Magnotta gik fra at dræbe dyr til mennesker.

Da en video, som menes at vise mordet, blev lagt online, flygtede Magnotta ud af landet og jagten på ham tog en ny drejning.

Magnotta var dybt fascineret af filmene: ‘Catch Me If You Can’ og ‘Basic Instinct’ – og havde i årevis oprettet falske identiteter på nettet for at maskere sin færden. Makkerparret fandt ud af, at han legede med dem og sendte dem skjulte spor i form af referencer til de to film – og de begyndte at spekulere på, om deres jagt i virkeligheden opildnende Magnotta til at begå nye forbrydelser.

Endelig bag tremmer

Luka Rocco Magnotta blev efter en vild menneskejagt fanget af politiet i Berlin og dømt for i 2012 at have myrdet og parteret Jun Lin, en 33-årig kinesisk udvekslingsstudent, hvorefter han sendte Jun Lins lemmer til kontorerne for forskellige canadiske politiske partier.

Du kan se en trailer for Netflix-serien: Don’t Fuck with Cats her.

Hooked efter at se flere dokumentarer? Så finder du et udvalg af dem her