twitter

Ja, det er sandt. Jeg har slettet min LinkedIN-profil og blev glad for det. Ja, det er også sandt, at jeg kort efter slettede min Facebook.

Er hun blevet helt crazy … hende forfatteren bag Mordtanker?

Det kan ikke udelukkes. Bortset fra at det skete på en lørdag – og ikke en Manic Monday. Jeg blev nok grebet af en trang til at spørge mig, om tingene kunne gøres anderledes end de plejer? Hvilket er sundt nok; dét med at vende vanerne på hovedet og se dem efter. Mange af dem er jo ret belejlige, mens andre bare er flyttet ind, uden vi egentlig har opdaget det.

I fraværet af det velkendte finder vi ofte ud af mere om os selv. Når vi rejser alene, kører en anden vej til arbejde – eller vover os ind på en café for at drikke en kop kaffe uden en partner.

Nu skal jeg afsted. Til noget andet. Måske som first mover.

Så kære Facebook og Linkedin, når I nu så sødt skriver, at I er kede af at miste mig, så ved vi godt med hinanden, at det ikke passer. Jeg er slet ikke noget for jer. På jeres medier skal man have noget på hjertet og gerne hele tiden. Det synes jeg er anstrengende.

Derfor er Instagram nok for nu.

So if this is it …. please let me go.

Pssst … jeg synes Twitter er ret interessant, fordi den gør det muligt, at følge mange internationale forfattere på helt tæt hold. Derfor har jeg oprettet en profil,som du kan tilgå via højemenuen på min blog. Du kan følge Twitter-accounten lige her.