Glasnøglen

Forleden hev jeg spontant 14-dages lånet ‘Glasnøglen’ med hjem fra biblioteket. Den er blevet læst denne weekend og jeg føler faktisk, at jeg har spildt min tid. Læs hvorfor.

Umiddelbart starter bogen fint. Ovenpå et forlist forhold slikker journalisten Jesper sine sår med sprut og damer i Thailand.

Han kontaktes over Facebook af amatørornitologen Kathrin, der har læst en af hans artikler om ørne, der bor i et jordfaldshul.

Katrin er overbevist om, at der er noget galt med fuglelivet i Danmark – og måske også i Thailand. Fuglene opfører sig ikke som de burde – og går til angreb.

Forsker flygter med sin viden i maven

Da Jesper en nat hiver en død forsker op af havet og finder en USB-nøgle i hans åbne, opløste mave, bliver det startskuddet på en hæsblæsende jagt på både ham og Kathrin. Nogen vil have dem til at holde op med at grave i sagen.

Lidt under midtvejs slog historien et slag med halen og jeg blev ved med se Will Smith og Tommy Lee Jones foran mig i ‘Men in Black’. Så bizar blev konspirationsteorien. Jeg undrer mig over, hvorfor de to forfattere, der gemmer sig bag synonymet Alex Karl Morell, i virkeligheden så dét, som deres eneste mulighed. For historien havde indtil da et stort og alvorligt potentiale.

Handlingen havde været god, hvis den havde forholdt sig realistisk til de klimaforandringer og den kapitalisme, den så gerne vil skildre. I stedet kommer den til at minde om en landsbytosses rablerier.

I det mindste har den et pænt omslag

De to forfattere tegner et udemærket billede af både Jesper og Kathrin, som med alle deres åbentlyse fejl, kun kan betegnes som antihelte.

Bogen har et glimrende forord af Ib Michael, hvilket føles helt malplaceret, når bogen er læst færdig. For der er absolut ingen sprogperler gemt undervejs i bogen. Sproget er simpelt med korte sætninger og kan læses af enhver.

Hvis jeg uddelte stjerner på bloggen. Ville Glasnøglen kunne hive sig op på én. Af den simple årsag, at omslaget er pænt.