I 2009 pakkede den 36-årige Diane Schuler bilen efter en hyggelig campingferie med sin datter og tre niecer. Hun satte kurs mod sit hjem på Long Island. Fire timer senere oplevede de modkørende på Taconic State Parkway en spøgelsesbilist, der kort efter forulykkede og slog sig selv og 7 andre ihjel.

Blandt de dræbte var Dianes datter og hendes tre niecer

Lige inden bilen forulykkede, ringede Dianes 9-årige niece til sin mor fra sin mobiltelefon og sagde: “Der er noget galt med tante Diana

En uforståelig ulykke

Bilulykken var en af de værste i staten New Yorks historie og pressen dækkede derfor sagen intenst.

Vidnerne fra de forbipasserende biler kunne fortælle, at Diane havde set rolig ud, mens hun kørte cirka 3 km mod trafikken.

Politiet fik Dianes lig obduceret og rapporten afslørede, at hun havde indtaget alkohol, svarende til 10 shots, og pot i blodet. Muligvis mens hun kørte bilen.

Pressen kastede sig over rapporten og fremstillede Diane i et negativt lys. Dokumentaren ‘There’s Something Wrong With Aunt Diane’ giver os et noget mere nuanceret billede af Diane Schuler end mediernes fremstilling af sagen.

Hvad skete der med Diane?

Var Diane en kvinde med et alkoholproblem, som det lykkes hende at skjule eller tog retsmedicineren ganske enkelt fejl – og overså et medicinsk problem som fx en hjerneblødning eller et hjerteanfald?

I dokumentaren beskriver Dianes mand, Daniel, og hendes svigerinde, Jay, begge Diane som en god mor, der var perfektionistisk – og som aldrig ville sætte sin datter og niecers liv på spil.

Dokumentaren kan ses på HBO Nordic.

TAK til bookdrops for tippe mig om denne tankevækkende dokumentar. Du kan besøge hendes blog ved at trykke på navnet.