konkurrere

Tidligere på aftenen satte jeg mig ned for at skrive et blogindlæg, men blev for første gang ramt af en sær følelse af utilstrækkelighed. Jeg surfede lidt rundt og faldt over et blogindlæg af Anne Mette Voss, som jeg synes ramte meget godt ind i det stemningsleje, jeg sad med.

Min blog har eksisteret i 9 måneder og i takt med at flere og flere besøger sitet, jo mere misundelse møder jeg også. Det havde jeg ikke forstillet mig, da jeg registrerede mit domæne og byggede bloggen. Jeg kunne bare ikke vente med at komme til at blogge om mine elskede bøger.

Hver gang jeg skriver et indlæg, ligger der en stor portion arbejde i et.

Bange for at miste privilegier? Der er jo plads til os alle

Det forundrer mig, at vi kan dele den samme passion og så konkurrere så meget og samarbejde så lidt. Når jeg skriver konkurrere, bør jeg måske specificere, hvad jeg mener.

Bloggere beskylder i det skjulte hinanden for at snyde, når det kommer til at få nye følgere gennem konkurrencer eller vinde anseelse. Og der fokuseres alt for meget på hvor mange følgere, man har. Jeg tror (det er bare min egen holdning), at det handler om, at mange har opnået nogle privilegier, som de er meget bange for at miste.

Men jeg er ikke kommet for at tage noget fra nogen. Faktisk tværtimod, så siger jeg nej til alt dét, som forlagene tilbyder. Fordi jeg ønsker at være uafhængig.

Sund konkurrence giver nye idéer

Bloggere sammenligner selvfølgelig sig selv med andre og måler deres succes efter deres største idoler. Det er konstruktivt og giver en sund udvikling. Jeg ville da heller ikke være, hvor jeg er i dag uden at være inspireret af de store bloggeres sites og succes.

Vanløse Blues er fx fænomenal til at tage billeder, mens Englerod har lanceret en webshop og Crowdlendingrocks er dygtig til at anvende sit internationale content on the go. Når jeg ser deres indhold, giver det mig lyst til også at være endnu mere innovativ.

Det er sund og produktiv konkurrence. Og det kommer jo læserne til gode.

Usund konkurrence giver bare støj

Selvom vi grundlæggende skriver om det samme, er vi i mine øjne ikke konkurrenter. Vi har hver vores stil og niche.

Det er ikke bedre. Det er ikke værre. Bare forskelligt. Det vil til enhver tid være bedre at arbejde hen mod et fælles mål, end at stikke kæppe i hinandens hjul.

Hvad nu hvis man var flere bloggere om at skrive indholdet?

Altså inkluderede flere bloggeres meninger i det samme indlæg og hjalp hinanden med at idéudvikle? Det ville både være sjovt at lave og være underholdende for læserne. Alle ville vinde på det samarbejde af glæde i tredje potens.

Der er så mange måder, man kan samarbejde på – hvis bare man skifter sit fokus fra konkurrence til god karma.

Har du lyst til at læse lidt om hvordan livet som blogger er?