Kun dig af Ninni Schulman

I ‘Kun dig’ møder billetkontrolløren Pål den grafiske designer Iris. De støder på hinanden en travl søndag morgen, hvor Iris skal til barnedåb og opdager, at bildækket er fladt. Hvad gør man så? (Håber der er en flot fyr i nærheden!)

Heldigvis får hun hjælp af kondiløberen Pål, der hurtigt skifter dækket for hende. Som tak sender Iris ham en frokostinvitation – og derfra tager kemien mellem de hurtigt fart.

Høje på kærlighed

De forelsker sig. Hovedkluns og alt er helt fantastisk. Han er den indadvendte type, der nørder med botanik og mad, men Iris er udadvendt og elsker at mingle til netværksmøder og modeshows. Langsomt indretter hun sit liv efter Pål – til venindernes store frustration.

Pludselig bliver Iris syg. Først med influenza, dernæst med madforgiftning og siden med diffuse symptomer som hallucinationer, vægttab, eksem og træthed. Hun frygter skitzofreni – samme sygdom, som har pint hendes far.

Heldigvis har hun fantastisk støtte i Pål og de to udvikler et næsten siamesisk og halvsymbiotisk forhold, hvor Iris bliver mere og mere afhængig af Påls hjælp – og flytter tilsidst ind i hans store villa.

Den perfekte sygeplejer

Da det bliver december er Iris så medtaget af sin sygdom, at hun ikke orker at tage på juleferie hos sin familie. Da Pål inviterer hende op i sit sommerhus og tilbyder at stå for alt lige fra transport til julemad og fældning af juletræ lader Iris sig overtale. Også selvom det betyder, at hun vil være uden wi-fi og mobildækning i en uges tid. Et stort kompromis for en insta-girl som hende.

Men er Pål nu også den, han giver sig ud for – og hvad sker der med parret i den isolerede svenske ødemark. Og hvorfor har Iris været syg lige siden hun lærte Pål at kende?

Denne spændingsroman ‘Kun dig’ slugte jeg på et par timer. Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Så god er den nemlig!
Jeg har læst masser af Ninni Schulman før. Men igen så god og uhyggelig som denne. Jeg var vild med de korte personlige kapitler, der har henholdsvis Pål og Iris som fortæller.

Min anbefaling er: Skynd dig at få den læst!