Læseklubber

En læseklub. Har du mon nogensinde overvejet det? Måske er der en i din by, på den lokale skole eller på dit bibliotek? Læs hvorfor jeg var glad for at deltage i én på mit lokale bibliotek.

Da jeg efter to års nøje overvejelser flyttede fra København K. og hjem til min barndomsby Vejle, tænkte jeg, at det kunne være fint, at dyrke min læsepassion sammen med andre likemindet i min nye by. På den måde kunne jeg få adgang til de nye udgivelser og udvidde mit netværk.

Udbyg dit netværk

Jeg meldte mig ind i DR’s Romanklub på Vejle Bibliotek. Vi skulle være med til at kåre årets bedste roman samt årtiets bedste krimi. Det blev i øvrigt ‘Dinosaurens fjer’ af Sissel-Jo Gazan, der løb med sejren. Sissel-Jo er i øvrigt datter af min elskede chef, Paul Gazan, på Kanal 4 og 5.

Men det er nu ikke gamle minder, jeg vil genopfriske. Men derimod fordelene ved at melde sig ind i en læseklub, som jeg gerne vil slå et slag for.

5 fordele en læseklub kan give dig

Hvis du:

  1. Synes det er spændende, at blive præsenteret for bøger, du måske ikke selv vil vælge
  2. Længes efter at deltage i en diskussion med en dygtig ordstyrer
  3. Gerne vil blive dygtigere til at kunne analysere en bogs personer, handling, sprog og opbygning
  4. Meget gerne vil tilbringe nogle hyggelige timer sammen med likemindede læseheste
  5. Møde andre læsere med andre perspektiver på livet. Forskelligheden i en god diskussion åbner i hvert fald mine øjne for at se verden mere nuanceret.

Har du lyst til at læse om hvordan en god bog forvandler dig? Eller om hvordan jeg udvælger mine krimier?

har du fået mod på at lave din egen blog? Så finder du en guide her.