victor

Det er ingen hemmelighed, at jeg blev fan af Lucy Kiehl allerede efter de første sider i Marianne Monteaus første bind om politiassistenten. Det er heller ingen hemmelighed, at jeg altid ser mit snit til, at flette en anbefaling ind, hvis jeg møder folk, der leder efter en god krimi.

Marianne Monteau er for krimielskere, hvad Dan Brown er for konspirationsteoretikere. Sådan er det bare. Punktum!

Nu er Monteau aktuel med endnu en sprød fortælling om Lucy og de københavnske kollegaer. Denne gang arbejder de med opklaringen af mordet på den kendte entrepenør, Bernt Thaulow, der er elsket af damerne og hadet af konkurrenterne.

Lige så glittet som i magasinerne

Umiddelbart havde Bernt alt hvad en mand kunne drømme om. Men da Lucy, Nick og resten af teamet får gravet sig godt ned under familiens perfekte overflade, vælter ormene ud under lakken.

Det er grimt, brutalt og alligevel helt perfekt udadtil.

Det billede, der tegner sig af Bernt, forvirrer politiet. Alle i entreprenørens familie, firma og omgangskreds synes reelt at have et motiv til drabet. Faktisk følte jeg også næsten, at han havde været en stor nok lort til, at jeg også overvejede at google efter en billig hitman.

Jeg vil ikke røbe for meget af handlingen. Den har du til gode som læser. Men jeg kan godt afsløre, at Monteaus bog er svær at lægge fra sig.

Monteau er min foretrukne

Hvis jeg skuer tilbage i Monteaus forfatterskab, er dét præcis denne disciplin, der gør hende til min foretrukne forfatter.

Hun har forstået, at mange krimifans har brug for at få et chok – et adrenalinkick helt fra start. Nogen af os er næsten blevet adrenalinresistente.

Så der skal meget til. Ellers lægger vi bogen fra os og søger videre i håb om, at finde chokene et andet sted. Næsten som i Hans og Grete lægger Monteau snedigt små mundrette brødkrummer ud, så vores hjerner holdes godt beskæftiget med at regne plottet ud.

En verden af gule post-it’s

Jeg gad nok se Marianne Monteaus arbejdsværelse midt i krimiskrivningen. Der må være gule post-it’s over det hele med mulige strategier. Hun må have haft mere travlt end Theresa May inden Brexit, for at få hele exitplanen til at hænge sammen.

Det lykkes ikke for May, men det gør det i særdeleshed for Monteau.

Hvis du er ny læser af Marianne Monteaus krimiserie, kan du sagtens gå i gang med ’Mit Navn er Victor’ uden at have læst de foregående Jeg er Den Skyldige og Satans Yngel. Men det hjælper altid at læse krimierne i kronologisk rækkefølge – ikke mindst for at følge med i Lucys kærlighedsliv. Eller – i denne bog – mangel på samme. Jeg elskede detaljen med julekalenderen.

Gedden kender sine kvinder og ved, at det kræver enorm selvdisciplin at modstå. Men det beviser også, hvor meget han har undervurderet Lucys vedholdenhed.

Måske endda skudt helt forbi.

Jeg håber, hun møder en ny mand med et udseende som Harrison Fords og en stemme som Jack Killians i ’Midnight Caller’.

Det fortjener alle kvinder nemlig.

Bum.

’Mit Navn Er Victor’ får 6 stjerner fordi M’et i krimi fra nu af tilhører Monteau.