mysteriet i genbrugsen

Anna Grue har skrevet en krimi – på en ny måde. En slags #seniorcrime eller #slowcrime. Mysteriet i Genbrugsen er ganske enkelt befriende morsom!

Hvis du er gammel nok til at huske, da ’Støvsugerbanden’ blev sendt på DR i din barndom, ved du hvad, jeg mener.

Jeg gennemgik nogle faser, da jeg læste bogen. Først krævede tempoet tilvænning. Så accepterede jeg premissen og sluttelig elskede jeg den langsomme fortælling om den stædige efterlønner Anne-Maj og pensionisterne nede i den lokale genbrugsbutik, hvor et uventet og sofistikeret morddrama udspiller sig.

Måske er langsomt i virkeligheden godt og med alle de hjælpemidler, der kræves for at holde styr på hvem og hvor. Det er charmerende og jeg mærkede allerede dér, hvor dominerende efterlønneren Anne-Maj kan være.

Hun har simpelthen indirekte insisteret på, at få kort og karakterliste med. Ordspillet Anne-Maj er måske slet ikke så tilfældigt endda. Er hovedpersonen i virkeligheden et synonym for Anna Grue selv?

Uanset er bogen brillant underholdning.

Hvem er hovedpersonen Anne-Maj?

Hun er ganske underholdende. Jeg forestiller mig en let kraftig kvinde iført farvestrålende Marimekkokjoler, store sølvsmykker og en lille gravhund – nåh ja – og altid på den obligatoriske slankekur med en plade Marabou gemt i skuffen.

Hvis nu der kom gæster …

Man kan kun holde af hende på hendes nysgerrige, selvrealiserende og dominerende facon. Det samme gælder de øvrige frivillige i den lokale genbrugsbutik, hvor en af mændene dør. Han var irriterende og gammel, og nu blev det eftertragtede bogområde pludseligt ledigt. Det var alt i alt ret belejligt.

Hvis det ikke lige var fordi, der kort efter sker endnu et dødsfald.

Gennemsnitsalderen er høj blandt de frivillige i Genbrugsen, men der er alligevel noget muggent ved det sidste dødsfald, synes Anne-Maj og indleder sin egen efterforskning, selvom politiet melder ud, at der er tale om naturlige årsager.

Mistanken bygger ikke på andet end Anne-Majs egen private fornemmelse for mord. Måske fordi hun keder sig eller har en stærk intuition. I dag trumfer beviser under normale omstændigheder følelser – og dét gør Grue op med i sin nye krimi.

Romanen er bygget enkelt op og rundt om handlingens spinkle substans, har Grue spundet et tykt lag med veltilrettelagte informationer om den festlige efterlønner, hvor havearbejde, madlavning, slankekure og hundeluftning udgør kernen. Og hvor dét at kunne forstå, hvorfor de yngre generationer ikke har tid til at sørge for en varieret kost, bliver til en daglig kraftanstrengelse.

Den svære balance

Bogens tone kunne let være blevet for sentimental. Det ligger handlingen lidt op til. Alligevel lykkes det Grue, at ramme så præcist i sine beskrivelser, at pensionisternes liv rører mig – uden at det bliver for meget. Det er en ret fin balancegang.

Denne bog fortjener opmærksomhed – og at nå ud til en bred skare af læsere. Unge som ældre. De mordere, vi læser om, er som regel af yngre model. Hvor er det i grunden diskriminerende. Nu har Grue i hvert fald skabt lidt mere balance i uligheden.

Det var en fornøjelse at læse Mysteriet i Genbrugsen – og nu hvor den er slut, savner jeg den.

Anna Grue får 5 ud af 6 stjerner for at komponere et drama, der er nyt, nemt og nært.

Jeg håber, der er mange flere mysterier på vej, der kun KAN opklares af Anne-Maj.