ofrenesoffer

Ofrenes Offer af debutanten Bo Svernström stod på hylden med 14-dages lån. At være heldig på biblioteket svarer lidt til at finde yndlingssweateren på udsalg. Man kan næsten ikke være i sig selv af glæde over det kup, man lige har gjort.

Bogen blev læst på to aftener.

Jeg kunne ikke lægge den væk og det var helt vildt skønt at mærke, hvordan en god bog som denne, genoplivede min læseglæde. Jeg var kørt meget træt i krimier skåret over samme format.

Bo Svernström mindede mig på ny om, hvorfor jeg er bogblogger.

Brutal, bestialsk og brækfremkaldende

Normalt er min tommelfingerregel indenfor bøger og film, at blod og indvolde ikke nødvendigvis er lig med uhygge. Men Bo Svernströms krimi er simpelthen nødt til at være undtagelsen. Romanen er en barsk omgang – og nok ikke for alle.

Uden at komme til at røbe for meget af handlingen, kidnappes vaneforbryderen Marco Holst. Umiddelbart fatter man sympati for de lidelser, hans bortfører trækker ham igennem. Men følelsen varer kun ved, indtil det afsløres, hvad han har været fængslet for.

Marcos endelige død bliver den første i rækken af adskillige fantasifulde lemlæstelser og mord på personer, der alle har et ulækkert synderegister.

Gerningsmanden efterlader sig ingen spor og alt tyder på en kynisk og velforberedt morder. Men hvem er koldblodig og kalkulerende nok til at udføre disse henrettelser, der får teamet til at brække sig på stribe?

Det forsøger Carl Edson og hans team at finde ud af.

I jagten på den gode historie

I romanen møder vi også journalisten Alexandra Bengtsson, der bliver sat til at dække de drabelige begivenheder af nyhedschefen på Aftonbladet. Med nyttig insiderviden fra sin politikilde blandes Alexandra hurtigt ind i sagen – og sætter både sit eget og familiens liv på spil – i jagten på at komme først med nyt i sagen.

Bo Svernströms debut revolutionerer ikke krimigenren, men den er bestemt et frisk pust i en til tider meget klichétung genre, der elsker at repetere sig selv.

Det var befriende, at Carl Edsons privatliv ikke fyldte mere. At det havde en plads, men den var så tilpas lille og egentlig ubetydelig for handlingen. Det samme med de interne konflikter i teamet, som vi læsere ofte præsenteres for. Dem var der heller ingen af. Skønt.

Bo Svernström havde en historie i tre akter. Den skulle fortælles. Uden alt for megen omsvøb. Tak for det! Stil og tone er særdeles læsvenlig og efterlader sig ingen citatperler. Alene står handlingen, chokket og forløsningen.

Ofrenes offer får 4 ud af 6 stjerner. For en fin debut. Men med et plot, der var for nemt at regne ud. Særligt én lille detalje på side 15 gav det væk for hurtigt.