annemettehancock

Mine forventninger til Anne Mette Hancocks nye roman Pitbull var ikke ret høje, da jeg påbegyndte min læsning. Men i min sidste anmeldelse lovede jeg, at jeg ikke ville opgive.

Det løfte kommer jeg til at bryde efter læsningen af Pitbull.

Efter et par romaner med udgangspunkt i hovedstaden er Hancock rejst hjem til Sønderjylland. Hovedpersonen Heloise er rejst dertil på grund af en ‘fornemmelse’ for en forbrydelse … sådan efter en snak med en døende og dement mand, som hun er ved at skrive en artikel om.

Midt i en stram deadline tromler hun en uges ferie igennem for at finde til bunds i den gamle mands frygt. Vel at mærke selvom der er fyrringsrunder i luften – og en helt ny chef på spil på det dagblad, hvor hun arbejder.

Som journalist i den branche virker det meget utroværdigt. Allerede.

Same procedure as last year

Jeg er bevidst om, at anmeldelser af bøger er subjektive. Vi er forskellige og lægger vægt på vidt forskellige elementer. Akkurat som læserne.

Men jeg savner både opfindsomhed i fortællingen og i fortælleformatet. Skabelonen virkede første gang, men som læser vil jeg have noget nyt. Hver gang.

Dér er derfor jeg står på venteliste på biblioteket eller betaler penge hos boghandleren. Det er simpelthen fordi, jeg forventer noget andet end sidst. En udvikling. Akkurat som på film.

Dét jeg elsker ved en god bog er også forfatterens personlighed. På en eller anden mærkværdig måde er jeg jo fan. Hvis man kan være det af nogen som voksen. Hvor underligt det end lyder, ser jeg jo op til forfatterens håndværk og krøllede krimihjerne.

Derfor forventer jeg at få lidt af dem med i købet. Deres holdninger, deres sprog. Jeg har jo netop forelsket mig i deres facon. Lone Theils er et godt eksempel på en forfatter, der udviser markant mod og løbende udvikler sine karakterer – og giver lidt af sig selv undervejs.

Det savner jeg hos Hancock. Jeg kan ikke skelne hendes bøger fra forfattere som Blædel, Läckberg, Engberg mv. Det er minimalt, hvad der adskiller dem – akkurat som Dupont og Dupond i Tintin.

Karakterer uden karakteristika

Heloise får igen i denne bog hjælp af efterforsker Erik Schäfer fra Københavns politi. De er umiddelbart et makkerpar made in heaven. Ukomplicerede og kedelige. Jeg gad godt se lidt mere substans – en afspejling af hvordan mennesker i virkeligheden er.

For jeg kan jo læse Femina eller Alt for Damerne, hvis jeg længes efter at læse om den type mennesker.

Pitbull får 2 ud af 6 stjerner.

Har du lyst til at se hvilken bog, der kun opnåede 1 stjerne her på mordtanker, så tryk her.