læser

2 bøger om ugen! Lidt af en ambition, ik? Mine venner og familie ved, at jeg elsker bøger! En hel masse forskellige slags. Jeg har valgt kun at blogge om krimier herinde, selvom jeg også læser andre bøger.

Som tidligere nævnt, startede mordtanker.dk fordi en veninde bad mig lave en læseliste til hendes ferie. Istedet lavede jeg en blog, så hun altid kunne se, hvilke krimier, jeg synes var gode.

Nogle af mine læsere skriver til mig og spørger: “Hvilken krimi er bedst at starte ud med?”. Og mit svar er altid: “Dem alle sammen. Lån dem på biblioteket og se, hvad du synes. Ved at låne en masse forskelligt finder du frem til den forfatterstil, du allerbedst kan li”.

Læser du mindre end du gerne vil?

Læsning sker for de fleste af os i perioder. I sommerferien og måske i efteråret, hvor årstiden kalder på flere indendørsaktiviteter. I perioder af mit liv har jeg ikke fået læst nær så meget, som jeg gerne ville. Livet, små børn, Netflix og jobbet tog al min tid.

Men jeg savnede at læse og besluttede mig derfor, at læse mindst 100 bøger på et år. Det svarer til ca 2 bøger om ugen.

Hvordan gør du så det? Hvordan finder du overhovedet tiden?

Selvfølgelig skal du finde præcis de bøger, der trigger din læselyst. Der er ikke nogen grund til at give bøger, der ikke fanger dig fra start, uanede chancer. Hvis stilen keder dig, lægger du den væk og finder en anden.

Det værste er at læse en bog, fordi man ‘føler’ at man skal. Det dræber enhver læseglæde og er spild af din tid.

Læs når du:

Venter på nogen
Pendler med offentlig transport
Frokostpausen på jobbet (Du kan stadig spise med dine kollegaer i 10-15 min. og bruge resten på lidt læsning)
I sengen inden du lægger dig til at sove
På tidspunkter hvor du normalt ville bruge tv/streamingtjenester/sociale medier

Skal bogen læses færdig inden en ny tages i brug?

Næh, det bestemmer du helt selv. Jeg har tit gang i flere bøger på samme tid.

Mens jeg fx. læser en biografi (Lige nu er det Michelle Obama) kan det godt blive lidt tungt at læse den nonstop. Så afbryder jeg læsningen med en spændende krimi og genoptager Obamas beretning, når nysgerrigheden efter mere First Wife-lifestyle melder sig.

Et lille tip: Prøv at lægge mærke til hvor mange sider du i gennemsnit læser. De fleste kan sagtens læse 50-60 sider på en time. Hvis du læser 8-10 timer om ugen, kan du nemt udregne hvor mange bøger, du kan nå på et år.

Hvis du har lyst til at læse om, hvordan jeg udvælger hvilke krimier, der skal på bloggen, så har jeg skrevet et indlæg om det lige hér.