krimier

Jeg læser krimier i stakkevis. Det sniger sig ofte op på 2 om ugen og på et år bliver det til mere end 100 krimier og thrillers på dansk og engelsk.

Inden jeg begyndte at instagramme og blogge, anbefalede jeg bare bøgerne til mine familie, venner og kollegaer. Sådan tror jeg mange er startet. En veninde bad mig lave en liste med must-reads til hendes ferie. I stedet oprettede jeg mordtanker.dk, så hun altid kunne holde sig opdateret via sin mobil og desktop.

I dag har bloggen mange tusinde læsere og jeg lægger hele tiden nye planer for, hvordan jeg kan gøre indholdet bedre og mere relevant for mine læsere.

I starten af 2020 kommer der sektioner med podcast- og streaminganbefalinger til. Ligesom der udvides med et nyhedsbrev og en Twitterkonto.

Mesterværker og makværk

Jeg læser masser af gode krimier, der gør indtryk. Men jeg læser også af og til noget værre makværk, som jeg ville ønske, at forlaget aldrig havde udgivet.

En ting mine læser altid kan stole på er, at jeg fortæller dem min ærlige mening. Godt som skidt. Jeg låner mine bøger på biblioteket og er uafhængig af leverancer fra forlagene.

Det er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved. Jeg ville elske at få bøgerne, inden de blev udgivet. Men jeg ved også, at jeg som person, har meget svært ved at skulle skuffe nogen, hvis jeg ikke synes godt om det, de har foræret mig.

Biblioteket er min legeplads

Det er altid spændende at gå på opdagelse og finde nye bøger på biblioteket. Specielt de engelske, som jeg er begyndt at blive rigtig glad for. Jeg bruger mit biblioteks online reservationsløsning mest.

Men jeg elsker også at falde i snak med en likemindet bibliotekar en lørdag formiddag.

Ud af de mange bøger, jeg hiver ned af hylderne og fragter hjem, er det langtfra alle, der bliver omtalt på min instagram og blog.

Jeg har spekuleret meget over, hvad mine kriterier til hvad en god bog egentligt er. Hvad er det der lige præcis gør, at jeg bliver inspireret af historien og de personer, der bærer handlingen frem? Og hvad skal der til, inden jeg bliver grebet af den fortrolighed, der udspiller sig for næsen af mig.

Det er dem og mig i en dans af fortrolighed. Jeg tænker, føler og forestiller mig, hvordan det er at være dem.

En pageturner for mig er hvis:

  • Jeg tænker på bogen, mens jeg laver andre ting
  • Den holder mig vågen til langt ud på natten
  • Jeg snupper bogen med overalt – og håber på, lige at kunne snige mig til et par sider

Mine boganbefalinger er overvejende positive. Men hvad du sikkert ikke ved er, at jeg opgiver utrolig mange bøger undervejs. Af vidt forskellige årsager.

Det værste er, hvis der er mange kommafejl. Det generer mig rigtig meget.

Det andet er, hvis dialogen er forceret og utroværdig – sådan skrevet til bogen fremfor til handlingen. Det giver for meget støj og min koncentration daler. Tankerne vandrer og pludselig er læseoplevelsen blevet til en sur tjans.

Sluttelig hvis forfatteren konstant gør brug af et svulstigt billedsprog for at beskrive enhver situation. Det levner kun plads til en meget lillebitte historie med et meget pompøst formsprog. Jeg føler, at forfatteren opfatter mig som en idiot, der skal have skåret alting ud i pap/billeder.

Heldigvis er der masser af krimier og thrillere nok til os alle. Du kan se hvilke 5 romaner, der gav mig de bedste læseoplevelser i 2019 hér.