instagram

Rigtig mange forfattere er kommet på Instagram – og hvor det tidligere handlede 100 % om deres bøger, handler det i dag mere om deres personer. Men er det ikke lidt farlig, spørger jeg forsigtigt?

Vi kender alle sammen til, at trykke follow til en kendt profil på Instagram. Vi gør det udfra et helt basalt menneskeligt behov om at blive set og anerkendt. Men også for at få et unikt indblik i, hvordan de lever deres liv.

Let’s face it; Instagram er en moderne form for vindueskiggeri og stalking. Sådan lidt groft trukket op. (skrevet med et glimt i øjet)

Fuld af pep og skuffede forhåbninger

Du er fuld af pep og gåpåmod. Du liker, roser og kommenterer flittigt i håb om, at opnå en form for validering fra dit idol.

Sådan kan der gå meget tid. Men dét du håber på, kommer aldrig. Personen gider ikke engang følge dig tilbage. Tilsidst bliver du vred og trykker unfollow. Det kan være lige meget, tænker du.

Det bliver dit lille stille oprør at holde op med at være fan. Men hvorfor overhovedet nå dertil?

Der er vigtige beslutninger at træffe, inden man som kendt profil skal sige ja til åbning af en konto, synes jeg.

Idéen var sikkert god, men den forpligter

Instagram har taget danskerne med storm. Tonen er venligere end på Facebook – og platformen egner sig markant bedre til branding end Twitter og Facebook. I 2019 fordelte danskernes brug af sociale medier sig således:

Facebook – 63 %
Youtube – 27 %
Instagram – 24 %
Snapchat – 23 %
Twitter – 6 %
LinkedIn – 6 %
Pinterest – 4 %
Reddit – 3 %

Derfor giver det også enormt god mening at være på Instagram, fordi det gør det muligt at knytte tætte, personlige bånd med læserne, dele relevant indhold og derigennem øge efterspørgslen på bogen.

I like that thought already! Men hov – det forpligter!

Envejskommunikation er hverken interessant eller særligt holdbart i længden. Hvis du vil undgå, at dine følgere dropper dig – eller går uden om dit indhold, skal der gøres en aktiv indsats for at opnå loyalitet og instagoodwill.

Du har fuldstændigt glemt, at det ikke handler om dig

I kampens hede efter kontoens åbning, har du fuldkommen glemt, at instagram er et socialt medie – og ikke et statisk billede show-off. Du glemmer at følge og svare dine fans. Eller også går der uger, inden du lige husker det.

Så husk at svare dem – og gerne med oprigtig interesse. Instagrams algoritme hænger sådan sammen, at den straffer dig jo mere envejskommunikerende du er – og belønner dig jo mere aktiv og engagerende, du er. Faktisk helt almindelig sund fornuft.

Du poster kun, når det passer dig

Der går måneder mellem dine posts. Du er kun aktiv, når du vil markedsføre og øge dit salg.

Hold dit flow stabilt – også selvom det er tidskrævende. Det er dét værd, fordi du imødekommer dine følgeres forventninger.

Du re-follower ikke og liker ikke andres indhold

Næh, hvorfor skulle du også det?

Jo, faktisk er der en god årsag til, hvorfor det er en klog ting at trykke re-follow, kommentere og like de øvrige brugeres indhold på Instagram. Tænk specielt over, at der kan være vigtige influencers blandt dine følgere, som kan eksponere dit brand overfor sine følgere.

Og så er der jo lige dét med algoritmen. Den bliver simpelthen så glad, når du engagere dig i andre end dig selv. Hvorfor? Fordi Instagram er en social platform. Når algoritmen er glad, viser den dit indhold frem til brugere, der endnu ikke følger dig. Smart!

Vær ærlig og autentisk

Afspejler Instagram din virkelighed eller poster du kun, når livet er fyldt med perfekt bobler og pindemadder? Det bliver nok lidt akavet og trivielt i længden, hvis de fleste af dine fans er helt almindelige mennesker med huslån, dårlige hårdage og skrigende unger.

Så husk også at poste billeder af det uperfekte – og de gange, hvor tingene ikke lige lykkes. Det høster nemlig sympati og genkendelse. Find din egen stemme i stedet for at tro, at dine følgere kræver, at alt er perfekt.

There you go. Det var da ikke så svært, vel? 🙂

Vil du læse om hvordan en god bog forvandler dig? Eller om hvordan du når din læsning?