theneed

Romanen ‘The Need’ af Helen Phillips har fart på fra første kapitel.

Med en mand, der er taget på forretningsrejse, trykker en rædselsslagen mor sig ind i hjørnet i et mørkt soveværelse med sine to små børn. Hun tysser på dem og lytter … efter de fodtrin, hun kan høre i stuen.

Hovedpersonen Molly er angst for, at en af børnene skal bryde ud i skrig eller gråd. Så angst at hun desperat scanner rummet for en pude eller et par tykke sokker, som hun kan nedtone lyden med – så den fremmede i huset ikke opdager dem.

Molly samler mod til at åbne døren og ser … sig selv.

Som læser befinder man sig allerede på yderkanten af stolen. Hvad foregår der – og hvad skal der ske? Hvem er Molly og kan vi overhovedet stole på hende?

Molly graver efter svar i fortiden

Molly er Paleobotanist med speciale i plantefossiler. Til daglig leder hun efter fortiden i en dyb udgravning, hvor holdet er stødt på en forhistorisk bibel. Religiøse turisterne flokkes derfor om stedet og nogle sender dem endda hadefulde beskeder. Derfor er det ikke uden risici, at Molly tager på arbejde hver dag.

Alligevel sidder man som læser og tænker, at jobbet blegner ved siden af den stress, som Molly står overfor derhjemme helt alene med sine to små børn; tumlingen Ben og Viv på 4 år.

Flere steder i bogen fortæller Helen Phillips os, at Molly har alt meget at se til. Hun spiser ikke ordentligt, er dehydreret, får for lidt søvn og arbejder alt for meget. Måske lider hun af vrangforestillinger, spørger man sig selv?

Ét er sikkert Helen Phillips har skrevet en fremragende bog, hvor hun på fornemmeste vis får det usandsynlige til at virke sandsynligt – og særdeles muligt.

The Need er mørk, dramatisk og endda til tider lidt komisk. Men det er først og fremmest en vigtig bog om at være mor.

The Need får 4 ud af 6 stjerner

Læs mine øvrige anmeldelser af engelske bøger her og de danske bøger her

Hvis du har lyst til at besøge Helen Phillips website, kan du gøre det her