the preppy murder

Gennem 5 afsnit i dokumentaren ‘The Preppy Murder: Death in Central Park’ kulegraver journalisterne Ricki Stern og Annie Sundberg mordet på den 18-årige Jennifer Levin.

Det var en kondiløber, der tidligt om morgenen fandt liget, der lå halvt afklædt på plænen under et træ. Afdødes skader var så voldsomme, at det ene øje var slået ud af øjenhulen. Teenageren havde kæmpet for sit liv dén nat i august i 1986.

Det tog ikke politiet ret lang tid at identificere liget og efterforskningen ledte dem i retning af Robert Chamers, en charmerende fyr på 19-år, som hang ud på Jennifers yndlingsbar – og som hun kendte.

Det var selvforsvar

Under politiets afhøring tilstod Robert, at han havde slået Jenifer ihjel i selvforsvar. Hun havde lokket ham med hen i parken, hvor hun udnyttede ham seksuelt. Mod hans vilje. Det understregede han. Den forklaring købte politiet dog ikke – og afgrunden under Chambers begyndte langsomt at åbne sig.

Medierne fik hurtigt færden af sagens brutalitet og de mange kontraster. Jennifer var jøde og boede hos sin far i SoHo, mens Robert kom fra velhaverkvartererne i uptown, var katolik og boede hos sin mor.

De hang begge ud med et slæng af festglade teenagere fra eliten, der i weekenderne blev forsynet med madpenge og eksklusive kvadratmeter, mens forældrene var bortrejste.

Uretfærdig victim blaming

Det var netop denne glade og løsslupne livsstil, der endte med at falde ud til Jennifers bagdel – og der opstod hurtigt dét, vi i dag omtaler som victim blaming – selvom Jennifers fortid var uden anmærkninger.

Robert Chambers derimod havde en lang og tvivlsom historik med tyverier og stoffer. Alligevel bakkede højtstående medlemmer af den katolske kirke ham op og tegnede et billede at en fornuftig ung mand.

Efter en lang og krævende opklaringsproces og tilhørende retssag, fik Chambers en dom på 15 år og kom på fri fod i 2003, men røg tilbage bag tremmer i 2008 for salg af stoffer. Han forventes at blive en fri mand i 2024.

Du kan se den spændende og velproducerede dokumentar The Preppy Murder på DR lige hér.