vådeskud

Katrine Engberg er igen aktuel med politiserien om makkerparrene Kørner & Werner og Esther & Gregers. Var det dagens high eller low at læse Vådeskud? Nok et sted midt i mellem.

Jeg var begejstret for Engbergs debut ‘Kokodillevogteren’. Hendes to efterfølgere ‘Blodmåne’ og ‘Glasvinge’ var for fantastiske og uden troværdige afslutninger efter min mening.

Alligevel er der noget ved Engbergs forfatterskab og Vådeskud, der får mig til at blive ved.

Årsagen skal findes i den den pensionerede litteraturprofesser Esther, der får mig til at tænke på ‘Judith’ i DR 1 programmet ‘Mormor på mandejagt’. Hun er original og festlig. Sådan én man bliver i godt humør af at lytte til og se på. Esthers karakter har udviklet sig i en langt mere sofistikeret retning i det nyfundne bofællesskab med Gregers.

I Vådeskud skiftes vi mellem fortællerne: Esther, Werner og Kørner, der hver især står foran nye begyndelser.

Jeppe kæmper for at finde sin plads i samlivet med kollegaen Sara og hendes to døtre. Men også på politiets nye kontorer på Teglholmen. Werner er tilbage fra sin barsel og længes efter intimiteten sammen med ægtemanden. Mens Esther de Laurenti har sat sig for at skrive en kunstnerbiografi.

Jeg savnede for alvor at mærke, hvordan Jeppe blev rigtig ked af det og frustreret. Ja, vred velsagtens over besværet med at blive en del af Saras familie. Det blev lidt for teflonagtigt. Det sammen gælder med de tanker, som Werner gør sig over for forvalteren Mads.

Plottet ganske kort

Der er lagt op til en drabelig omgang, da teenageren Oscar forsvinder fra sin kendte københavnerfamilie, der ejer en omstridt online auktionshus. Da familien opdager, at sønnen mangler finder de et mystisk brev på køkkenbordet. Er deres søn blevet kidnappet – eller har han blot efterladt sig et yderst litterært afskeds/selvmordsbrev?

Et par dage efter dukker liget op af en ung sminket fyr på Amager Forbrændingen – til stor chok for kranføreren.

Kørner og Werners intense jagt på at finde Oscar går over Trekroner, Middelgrunden og Prøvestenen, mens Esther snuser rundt på Thorvaldsens Museum. Akkurat som i Inger Wolfs Aarhus-krimier og Tommy Thorsteinssons Vejle-krimier er det skønt at se, hvordan Engberg også har indarbejdet byens kendte og mindre kendte bomærker i sin handling.

High’s ‘n’ Low’s

Det går blandt andet op for velhaverfamilien Dreyer-Hoff, at teenagesønnen Oscar er forsvundet, da hans skoletaskes findes på havnekajen. Det irriterrede mig, at scenen med den taske mindede forbavsende meget om miseren med Lucas’ taske i Anne Mette Hancocks krimi ‘Mercedes-snittet’.

På plussiden er Engbergs sprog dejligt enkelt. Det flyder elegant og karakterernes dialoger er tilsvarende troværdige. Det holder jeg meget af.

Jeg er fortsat Katrine Engberg-fan. Jeg kan ikke påstå andet. Mén jeg kunne godt ønske mig lidt flere overraskelsesmomenter i den næste bog. Lidt mere kant og mindre teflon.

Læs mere om Katrine Engberg her: http://peoplespress.dk/artists/katrine-engberg-2/